tirsdag den 8. februar 2011
Hvor skal vi hen du ?
I morgen sætter DSS fokus på fremtidens kliniske ledelse på et stort seminar i Vejle (se http://www.dssnet.dk/) - at emnet er det absolut hotteste i sygehusvæsenet i øjeblikket vidner tilslutningen om. Der er mere end 200 tilmeldinger. Aktuelt drøftes spørgsmålet om hvilke implikationer den stigende specialisering og den stigende omlægning til ambulant behandling skal have for den fysiske indretning og organiseringen af fremtidens sygehuse - men som en af de store ledelsesteoretikere Peter Drucker har sagt "Culture eats strategy for breakfast", så hvis ikke vi formår at forandre virksomhedskulturen i sundhedsvæsenet så formår vi ikke at gennemføre de ændringer den moderne patient forventer og ønsker. Patienten vil have den mest professionelle behandling og pleje, patienten vil have indflydelse på hvornår og hvordan behandlingen skal foregå og patienten vil have en kommunikation med personalet som er klar, individuel og målrettet og der må ikke ske fejl. Så diskusionerne handler om, hvordan vi sikrer det og ikke hvordan velerhvervede faghierakier bringes trygt gennem en forandringsperiode, udfra en forventning om at det hele nok går over igen. Jeg glæder mig til debatten i morgen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar