Modstridende forventninger - kan de forenes

Jeg har brugt vinterferien på at læse "Giganternes fald" af Kenn Follet. Udover at det iøvrigt er en fremragende og anbefalelsesværdig historisk roman så kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvordan borgernes forventninger til sundhed og sygdom har ændret sig gennem det sidste århundrede. Fra at se på sygdom som skæbnebestemt og på sundhedsvæsenet med taknemlighed, hvis det lykkedes at forhindre et ellers uafvendeligt dødsfald så ser borgerne i dag på sygdom som noget samfundet har ansvaret for at kurerere, og på sygehusvæsenet med forventning om, at den faglige behandling, service og kommunikation er i top. Går noget galt reageres der promte med forudrettethed og aggressivitet, og der trues med klager som hænger den sundhedsansatte der blot har søgt at hjælpe ud i medierne. Når vi så samtidig fra ledelsesside presser med krav om effektivisering og nedbringelse af omkostninger så kan det være svært for medarbejderne at se anerkendelsen for den store indsats. Det stiller store krav til ledere og medarbejdere at undgå at det udvikler sig til en negativ spiral. Ledelse og medarbejdere må forsøge at finde fælles meningsfulde performancemål. Vi skal arbejde med de ting som giver værdi for patienterne og undgå spild. Det er lettere sagt end gjort men den eneste farbare vej for at undgå den negative spiral.